Forestil dig følgende scenarie: Du modtager en e-mail, en rapport eller en besked, og i stedet for at skulle kæmpe dig igennem lange, komplicerede sætninger og tekniske termer, forstår du straks budskabet. Ville du klage over det? Sandsynligvis ikke. Alligevel ser vi gang på gang eksempler på, at folk – bevidst eller ubevidst – komplicerer deres kommunikation unødvendigt.
Hvorfor sker det?
Der er flere grunde til, at folk gør tekster sværere end nødvendigt:
- Fagligt snobberi – Nogle mennesker mener, at en kompleks skrivestil viser intelligens og ekspertise. Men i virkeligheden kan det ofte være et tegn på dårlig formidling.
- Bureaukratisk vane – Især i offentlige institutioner og virksomheder findes der en tradition for formelle, tunge formuleringer, som kunne være skrevet langt mere præcist.
- Manglende fokus på modtageren – Hvis man ikke tænker over, hvem der skal læse teksten, risikerer man at skrive uklart eller unødigt kompliceret.
- Usikkerhed – Når man ikke er sikker på sit budskab, kan man pakke det ind i lange sætninger og komplekse ord i stedet for at gå direkte til pointen.
Klarhed er en styrke
God kommunikation handler ikke om at imponere med svære ord, men om at få budskabet frem. Nogle af de dygtigste formidlere er dem, der kan gøre komplekse emner enkle. Tænk på en god lærer eller en stærk leder – deres styrke ligger ofte i evnen til at gøre information tilgængelig for alle.
Så hvad kan vi gøre?
Hvis vi vil forbedre vores kommunikation, bør vi spørge os selv:
- Ville jeg selv forstå denne tekst, hvis jeg læste den for første gang?
- Er der unødvendige ord eller komplicerede sætninger, som kan forenkles?
- Ville en 15-årig kunne forstå hovedpointen?
Det handler ikke om at tale ned til folk, men om at respektere deres tid og opmærksomhed. For i sidste ende – er der nogensinde nogen, der har brokket sig over, at en tekst var for nem at forstå? Nok ikke.
(tekst og billede er ai-genereret)